Du er her: Forside /
Til nyhedsoversigten
Overskrift:
Velbesøgt årsmøde med spændende nyt om mikroplast
Publiceringsdato uden tid:
11-04-2018
Intro:
Årsmødet den 5. april på Axelborg bød på et varieret program, hvor især de foreløbige resultater af en undersøgelse af regnormes adfærd i jord gødet med biogødning (spildevandsslam) var ventet med spænding.
Brødtekst:

Regnorme foretrækker jord tilført biogødning. Det er den foreløbige konklusion af forsker fra Københavns Universitet Annemette Palmqvists undersøgelser af jord tilført store mængder biogødning. Mange havde ventet spændt på, hvad hun ville fortælle, da hun den 5. april indtog scenen til brancheforeningen Genanvend Biomasses årsmøde på Axelborg.

Sammen med en flok studerende fra RUC har hun nemlig analyseret jord fra Københavns Universitets forsøgsareal CRUCIAL. Området har siden 2003 fået tildelt bestemte gødninger for at kunne undersøge de langsigtede effekter på især regnormene.

Nogle arealer har fået, hvad der svarer til mere end 200 års biogødning (spildevandsslam) for at undersøge konsekvensen af det såkaldte ”worst case scenario” med fokus på indholdet af mikroplast.

Orme går efter slammet
Men skal man tro de foreløbige resultater, så er ”worst case” slet ikke så slemt endda, og de cirka 60 tilhørere kunne roligt trække vejret frit, da Annemette Palmqvist fremlagde sit arbejde. Resultaterne viste nemlig, at indholdet af mikroplast i eksempelvis biogødningen på forsøgsarealet ikke har påvirket hverken regnormenes vækst eller reproduktion.

Desuden viste forsøgene, at hvis regnormene selv fik lov til at vælge, så ville de faktisk helst leve i jord, hvor der var tilført biogødning og andre organiske gødninger. Da forsøget ikke var endeligt opgjort og analyseret, er ovenstående ”kun” tendenser, som Annemette Palmqvist forventede blev bekræftet, når de sidste statistiske analyser var udarbejdet.
 

Mikroplast_Annemette_beskåret


Annemette Palmqvist – Vicedirektør ved Institut for Videnskab og Miljø på Roskilde Universitet (RUC) viste på årsmødet resultater fra et studie af regnorme, der har levet i forskellig jord – herunder jord gødet med biogødning (spildevandsslam). Fokus har været mikroplast. Det ser ikke ud til, at gødningstyperne påvirker væksten og reproduktionen af regnorme.


Fra jorden og op i helikopteren
Ud over indlægget fra Annemette Palmqvist havde Genanvend Biomasse sammensat et spændende program. Programmet varierede fra den førnævnte detaljerede viden om regnormes adfærd i jord gødet med biogødning (spildevandsslam) til en tidligere miljøministers syn på cirkulær økonomi og FN’s Verdensmål.

En yderst veloplagt Kirsten Brosbøl, der tidligere har været miljøminister og i den egenskab har haft møder med Genanvend Biomasse, fortalte om cirkulær økonomi og FN’s Verdensmål. Hun påpegede, at faglige undersøgelser var et krav for at kunne recirkulere restprodukter – et arbejde, som Danmark er gode til. Vi bruger nu ressourcer, hvad der svarer til 3,6 jordkloder, hvilket åbenlyst ikke er bæredygtigt. Hun efterlyste derfor holdningsændringer hos alle: Politikere, virksomheder og forbrugere. 
 

Verdensmål_Kirsten_beskåret


Tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl (S) havde et spændende indlæg vedr. cirkulær økonomi og FN’s klimamål.
 


Årsmødet havde en række andre, interessante indlæg – præsentationerne ses på Genanvend Biomasses hjemmeside.

Sidder du lige nu og ærgrer dig over at være gået glip af årsmødet, så husk at holde øje med det næste år på samme tid – vi reklamerer for næste årsmøde her på siden.  

Kontakt / Forfatter:
Erik Ervolder Olesen
Erik Ervolder Olesen
Miljøfaglig konsulent
Vis Spot 1 - Højre kolonne:

Tilmeld dig vores
elektroniske nyhedsbrev

Tilmeld
 

Følg HedeDanmark på de sociale medier

Se bl.a. billeder, video og nyt fra det grønne område.

© HedeDanmark a/s | Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. | Linnés Allé 2, 2630 Taastrup | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker