Du er her: Forside /
Til nyhedsoversigten
Overskrift:
Nye regler (igen) for tildeling af fosfor
Publiceringsdato uden tid:
03-07-2018
Intro:
Der er stadig meget stor fokus på fosfor. Fosfor er en knap ressource, som skal udnyttes på bedste vis – ellers løber vi tør inden en overskuelig fremtid.
Brødtekst:

I Danmark har der historisk ikke været så stor fokus på håndteringen af de store mængder fosfor, som der genereres i bl.a. husdyrgødning, biogødning (spildevandsslam) og andre gødningsprodukter. Men for at sikre den bedste udnyttelse af fosfor, kom der nye regler på området i 2017.

Den 1. august 2017 trådte de nye og markant anderledes gødningsregler i kraft. De nye gødningsregler havde speciel stor indflydelse på håndteringen af fosforholdige gødningsprodukter. Af store ændringer kan som bekendt nævnes, at:

  • Fosforreglerne i ”Affald–til–Jord” bekendtgørelsen blev lagt over i Husdyrgødningsbekendtgørelsen
  • Tidligere regler i ”Affald–til–Jord” bekendtgørelsen vedr. maksimal-dosering af fosfor og regler for tildelingshyppighed ophæves
  • Der blev indført bedriftskvoter for fosfor
  • Fosfortildelingen blev differentieret efter hvilken fosforkilde, der benyttes på ejendommen
  • Bedriftens fosforkvote vil – afhængig af gødningsvalg – blive reduceret frem mod 2022
  • Tidligere restriktioner vedr. gødningsudbringning i bedrifters miljøgodkendelser ophæves 

Allerede den 1. august 2018 sker der en yderligere stramning af fosforreglerne i de områder, der vurderes til at være ekstra følsomme. Ca. 24 % af det danske areal er udpeget som ekstra følsomme (skærpede områder), hvorved der for visse husdyrtyper (specielt fjerkræ, mink og svin) kræves op til ca. 30 % større udspredningsareal for at kunne leve op til udspredningskravene.

De nye fosforregler – og de kommende, skærpede krav – giver i visse områder en større efterspørgsel på ”ledige” udspredningsarealer. Det vil alt andet lige medføre, at alternative gødningskilder (f.eks. biogødning, restprodukter fra fødevareproduktioner mv.) skal finde udspredningsarealerne i ”konkurrence” med husdyrgødning. Det vil kræve en øget fokus på omfordeling af fosfor i Danmark. Konsekvensen vil formentlig være, at de fosforholdige gødningsprodukter skal fragtes lidt længere for at blive udbragt i de området af Danmark, hvor der grundet en lavere husdyrtæthed er udspredningsarealer, der har plads til udbringning af gødning.

Fosfor er en knap ressource, som vi skal udnytte på bedste vis. HedeDanmark bakker derfor som udgangspunkt op om, at fosfor skal udnyttes bedst muligt. Derfor giver en større omfordeling af næringsstofferne god mening – også selvom det på kort sigt formentlig vil medføre lidt øgede udgifter til at transportere ressourcerne derhen, hvor de bedst udnyttes. 

Kontakt / Forfatter:
Erik Ervolder Olesen
Erik Ervolder Olesen
Miljøfaglig konsulent
Vis Spot 1 - Højre kolonne:

Tilmeld dig vores
elektroniske nyhedsbrev

Tilmeld
 

Følg HedeDanmark på de sociale medier

Se bl.a. billeder, video og nyt fra det grønne område.

© HedeDanmark a/s | Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. | Linnés Allé 2, 2630 Taastrup | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker