Du er her: Forside /
Til nyhedsoversigten
Overskrift:
Mikroplast i jord ser ikke ud til at påvirke regnorme
Publiceringsdato uden tid:
05-09-2018
Intro:
Mikroplast påvirker hverken vækst, dannelse af kokon (”æg”) eller evnen til, at regnormenes æg klækkes. 
Brødtekst:

Det var nogle af resultaterne, da professor Annemette Palmqvist offentliggjorde resultater fra en større undersøgelse om mikroplast foran en stor gruppe forskere, fagfolk og praktikere.

Grundige undersøgelser ligger bag resultaterne
Annemette Palmqvist startede med at slå fast, at der i dag er mikroplast overalt: I jorden, i havet, i luften – ja selv i kaffen, som de fremmødte havde i koppen. Store kilder til mikroplast stammer bl.a. fra bildæk, sko og fra tøjvask. Der findes en del forskningsresultater, som viser, hvorledes mikroplast arter sig i vandmiljøet – men kun få har undersøgt påvirkningen af de organismer, der lever i jord. Annemette Palmqvist har sammen med en række studerende undersøgt, hvorvidt mikroplast i jord påvirker regnormes adfærd. Regnorme er benyttet, da de er en god indikator for det mikrobielle liv og aktivitet i jord. Undersøgelserne er udarbejdet ved at sammenligne regnormes vækst i jorde gødet med forskellige gødningstyper – og i visse tilfælde ved tilsætning af mikroplast. På baggrund af undersøgelserne kunne det bl.a. konkluderes, at:

  • Der er ikke forskel på overlevelse og væksten af ormene – uanset behandling
  • Der er ingen påvirkning af mikroplast på kokondannelsen (æg/”hylster”) hos regnormene
  • Der er ingen påvirkning af mikroplast på klækningseffektivitet
  • Der er ingen påvirkning af mikroplast på nedgravningsaktivitet (hvor hurtigt, de graver sig ned i jorden / hvor godt de kan lide jorden)
  • Orme vælger generelt jorde med organisk materiale – valget sker ikke efter, hvorvidt det indeholder mikroplast eller ej

Projektet var blandt andet støttet af Miljøstyrelsen, DANVA og Genanvend Biomasse.

Slides fra fremlæggelsen kan findes på hjemmesiden for Brancheforeningen Genanvend Biomasse

Kontakt / Forfatter:
Erik Ervolder Olesen
Erik Ervolder Olesen
Miljøfaglig konsulent
Vis Spot 1 - Højre kolonne:

Tilmeld dig vores
elektroniske nyhedsbrev

Tilmeld
 

Følg HedeDanmark på de sociale medier

Se bl.a. billeder, video og nyt fra det grønne område.

© HedeDanmark a/s | Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. | Linnés Allé 2, 2630 Taastrup | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker