Du er her: Forside /
Til nyhedsoversigten
Overskrift:
Cirkulær økonomi var trendy på Folkemødet
Publiceringsdato uden tid:
03-07-2018
Intro:
Efter at genanvendelse for år tilbage næsten var et fy-ord, så var genanvendelse og bæredygtighed for alvor kommet ind i varmen og på den politiske dagsorden, da mere end 100.000 mennesker i juni drog til Folkemødet på Bornholm. HedeDanmark deltog i debatterne.
Brødtekst:

Cirkulær økonomi og bæredygtighed var omdrejningspunkt for en lang række debatter blandt politikere, branche- og organisationsfolk, hvor alt fra menigmand til medlemmer af kongefamilien debatterede bæredygtighed og genanvendelse.

Fra fy-ord til trend på topmøde
”For 20 år siden turde vi jo dårligt nok fortælle, at vi til daglig arbejdede med at genanvende restprodukter fra bl.a. virksomheder, men på Folkemødet i år var det tydeligt at mærke, at stemningen er vendt på området,” siger områdedirektør for Miljø og Genanvendelse i HedeDanmark, Sune Aagot Sckerl.

Som repræsentant for HedeDanmark og bestyrelsesformand i brancheforeningen Genanvende Biomasse, der arbejder for at fremme brugen af og viden om miljørigtigt genanvendelse af organiske restprodukter, deltog Sune Aagot Sckerl i en række debatter om bæredygtighed, genanvendelse og miljø.

”I dag er der en meget større sammenhæng mellem, hvad vi i HedeDanmark og i branchen tilbyder fødevare- og pharmavirksomheder af muligheder for at få nyttiggjort deres restprodukter og så de ønsker og behov, der er i samfundet. Branchen er – lidt populært sagt – gået fra at være lidt forud for sin tid til i dag at være trendy,” siger Sune Aagot Sckerl.

Stor opfindsomhed
Opfindsomheden og emnerne spredt vidt på Folkemødet, hvor bl.a. Dansk Affaldsforening havde temaet: ”Hvordan kickstarter vi cirkulær økonomi i affaldssektoren?”, Affalds- og Ressourceindustrien havde temaet: ”Dit affald er vigtigt for at nå FN’s Verdensmål”, mens DAKOFA diskuterede: ”Kan man undgå at blive rundtosset i den cirkulære kontekst?”

Bæredygtighedstopmøde
En af de helt store aktører på Folkemødet – Landbrug & Fødevarer – arrangerede desuden et såkaldt ”Bæredygtighedstopmøde” med fire af Danmarks største virksomheder. Her deltog topcheferne i Arla Foods, Novozymes, Carlsberg og Danish Crown. Alle fire gav udtryk for, at bæredygtighed og business skal gå hånd i hånd, og at forbrugerne efterspørger virksomhedernes stillingtagen til genanvendelse, rene råvarer, rent vand og meget mere. Også H.K.H. Prins Joachim debatterede produktion og miljøhensyn med administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup. 


H.K.H.-Prins-Joachim_tilpasset
 

H.K.H. Prins Joachim var en af de prominente gæstetalere, da Landbrug & Fødevarer var på Folkemødet. 

Kontakt / Forfatter:
Sune Aagot Sckerl
Sune Aagot Sckerl
Områdedirektør
Vis Spot 1 - Højre kolonne:

Tilmeld dig vores
elektroniske nyhedsbrev

Tilmeld
 

Følg HedeDanmark på de sociale medier

Se bl.a. billeder, video og nyt fra det grønne område.

© HedeDanmark a/s | Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. | Linnés Allé 2, 2630 Taastrup | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker